I 20 år har Ubumi Prisons Initiative arbejdet for at forbedre livet for børn, unge og voksne i Zambias fængsler. Det fejrer vi med et åbent arrangement i Kulturhuset Elværket i Frederikssund d. 8. november 2026 kl. 13.00-16.30.
Vi vil se tilbage på de mange resultater, Ubumi har været med til at skabe i Zambia, og dele nogle af de vigtigste erfaringer fra arbejdet med fængslede mennesker, udsathed, sundhed, fællesskaber og håb. Samtidig ser vi på, hvordan de erfaringer vi har gjort os i Zambia, kan være med til at forme Ubumis nye arbejde i Danmark.
Hvem deltager
Anne Egelund, som grundlagde Ubumi og er direktør for organisationen, fortæller sammen med Lena Kresojevic, kontorleder i Ubumi Zambia, om hvordan arbejdet begyndte, hvad der har gjort den største forskel, og hvad vi har lært om at skabe langsigtet forandring i en svær fængselskontekst.
Rolf Eggert, som leder Ubumis nye danske indsats ’Projekt Liv’, og er kendt fra DR-podcasten Fængsel, holder foredrag om årsagerne til, at mennesker ender i fængsel, og om hvad der skal til for at bryde destruktive mønstre og finde nye veje videre i livet.
Arrangementet er en mulighed for alle interesserede for at lære Ubumi bedre at kende, høre om det arbejde, Ubumi har bygget op gennem to årtier samt hvordan man kan engagere sig som frivillig, hvis man skulle have interessen.
- Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
- Dato: Søndag d. 8. november 2026
- Tid: 13.00-16.30
- Deltagelse er gratis. Tilmelding på rl@ubumi.dk
