Hvis det lykkes at holde unge væk fra en kriminel løbebane. Hvis vi i fællesskab kan hjælpe ældre til at undgå at blive svindlet. Eller vi kan blive bedre til at gribe ind så tidligt som muligt over for vold i familier, så volden ikke udvikler sig. Så får vi et bedre og mere trygt samfund for alle, sagde politidirektør, Lykke Sørensen, Nordsjællands Politi ved overrækkelsen af priserne.Samtidig understreger hun, at forebyggelsesprisen skal medvirke til at anerkende, men også styrke og udvide samarbejdet mellem de aktører, som i dag er engageret i forskellige initiativer og indsatser på forebyggelsesområdet, ligesom prisen vil kunne bringe nye aktører på banen.
Når vi arbejder sammen – politiet, kommunerne, aktørerne i lokalsamfundene og private organisationer - så vi kan identificere bekymrende tendenser og udviklinger, der kan imødegås med forebyggende initiativer, sagde Lykke Sørensen.Kriterierne for tildeling af prisen er bl.a, at kandidaten har ydet en særlig og ekstraordinær indsats, som inddrager flere aktører på tværs af offentlige myndigheder og private samarbejdspartnere. I alt modtog Nordsjællands Politi 9 indstillinger til prisen. Prisen uddeles hvert år i maj måned.
