Skip to main content
25. november 2025

Oplev en sanselig kunstudstilling i december

Nordisk Kunstforening har samlet 10 talentfulde kunstnere, som præsenterer værker i både maleri og keramik i Langes Magasin.

Af: Nordisk Kunstforening | Foto: Nordisk Kunstforening
Pressemeddelelse

Tanya Jensen/ Art by Healos og Anja Christensen/ Anjas malerier, Tales with brush, har sammen startet Nordisk Kunstforening. De inviterer derfor til en stemningsfuld og sanselig kunstoplevelse i det historiske Langes Magasin i Frederikssund fra den 4. til 8. december. Den smukke bygning danner rammen om en udstilling, hvor fortidens håndværk møder nutidens kreative udtryk.

Udstillingen: Livets stemninger i kunstnerisk dialog

Nordisk Kunstforening har samlet 10 talentfulde kunstnere, som præsenterer værker i både maleri og keramik, samlet i fire stemningsfulde temaer:

Ro – når stilheden tal

Ro er ikke blot fraværet af larm, men en tilstand af indre balance. I dette tema møder du værker, der med bløde farver, harmoniske former og afstemte kompositioner skaber et visuelt åndehul. Her kan du lade blikket hvile og sindet falde til ro.

Oplev roen ved at: vælge det værk, der taler mest til din indre stilhed, og lad blikket dvæle ved det mest fredfyldte område – mærk hvordan roen breder sig i kroppen.

Glæde – det boblende smil

Glæde er en af livets mest dyrebare følelser – og i denne del af udstillingen hyldes netop den. Farverne er levende, motiverne legende, og udtrykket spænder fra det stille smil til det sprudlende grin.

Prøv selv: Løft mundvigene som om du smiler, og lad øjnene følge med. Ofte følger glæden med bevægelsen.

Styrke – modet til at stå fast

Styrke handler ikke kun om muskler, men om at stå stærkt i sig selv. Værkerne i dette tema udtrykker kraft, mod og menneskelig vilje – både i motiv og teknik. Her møder du kunst, der tør tage plads og inspirere til at turde.

Refleksion: Hvornår føler du dig stærk? Hvilket værk giver dig følelsen af at kunne klare det hele?

Vinter – lys i mørket

Vinteren er både en årstid og en stemning. I denne del af udstillingen møder du værker med nordiske toner, dæmpede farver og en særlig melankolsk skønhed. Her er plads til eftertanke, indadvendthed og det stille lys i mørket.

Sans vinteren: Forestil dig kulden udenfor og varmen indenfor – kunsten som et tæppe af lys og nærvær.

Udstillingen rummer også særlige oplevelser:
  • Et maleri med guidet meditation, hvor du gennem lyd og sansning kan mærke kunstens nærvær.
  • En ærlig og tankevækkende samling af “fejlede værker”, hvor kunstnere deler deres frustrationer og kreative proces – en hyldest til det uperfekte og det modige.

Udstillingen varer fra torsdag d. 4. december til og med mandag d. 8. december

Sted: Langes Magasin, Østergade 3B, Frederikssund. Fri entré

Åbningstider:
  • Torsdag 4/12: kl. 13.00–19.00
  • Fredag 5/12: kl. 12.00–17.00
  • Lørdag 6/12: kl. 10.00–15.00
  • Søndag 7/12: kl. 10.00–15.00*
  • Mandag 8/12: kl. 13.00–19.00

*Denne dag afholdes artist talk med rundvisning og præsentation af værker. Der inviteres diverse VIP-gæster. Alle er velkomne.

En invitation til nærvær

Kom og oplev kunsten, der bevæger sig mellem ro og kaos, latter og eftertanke – alt sammen i de smukke og charmerende omgivelser. Udstillingen er en invitation til at mærke, sanse og reflektere – og måske finde lidt ro, glæde, styrke eller vinterstemning med hjem.

17. november 2025

Mette Frederiksen: “Det vigtigste er vores børn – og vores demokrati”

Statsministeren har de seneste uger rejst landet rundt med klare budskaber om bl.a. børn, sociale medier og Danmarks fremtid.

Af: Isabella Ravn Fuglsang | Foto: Stefan Cavalieri

Statsminister Mette Frederiksen besøger i disse uger en række danske byer for at møde borgere ansigt til ansigt og tale om de udfordringer og valg, Danmark står overfor.

I den forbindelse tog hun sig lørdag den 15. november tid til et kort interview med LokalNyt – lige inden arrangementet “Vores tid, vores valg – en samtale om Danmark” i Slagelse, hvor hun sammen med tv-vært Ida Wohlert sætter fokus på alt fra børns trivsel til økonomi, velfærd og fremtidens prioriteringer.

“Der er simpelthen så meget godt lokalt engagement alle steder”

Under sin turné har statsministeren besøgt flere forskellige kommuner, og vi spurgte hende, hvad der især har gjort indtryk:

Der er meget opbakning, det er vi glade for. Mange mennesker, der gerne vil komme at hilse og sige lidt om, hvordan de har det. Og det er klart, det er den nære velfærd, som betyder mest, fortæller hun.

Samtidig understreger hun, at billedet rundt om i landet både rummer stærkt lokalt engagement og områder, hvor der fortsat er udfordringer:

Jeg bliver bekræftet i, hvor godt et land vi har, og hvor mange der gør sig umage. Der er også udfordringer – blandt andet på dele af ældreplejen. Det er helt sikkert et sted, jeg synes, vi skal gøre det bedre. Men der er virkelig også meget godt i Danmark.

“Sociale medier kommer til at splitte os i atomer”

Et af de mest omdiskuterede emner lige nu er unges skærmvaner og den kommende aldersgrænse for sociale medier. Vi spurgte statsministeren, hvorfor den gode samtale i hjemmet ikke længere er nok.

De sociale medier er designet til at gøre os afhængige. Algoritmerne er lavet til det. Derfor har de fleste af os svært ved at styre det – især efter Reels kom, og man bare kan sidde og blive ved og blive ved, siger hun.

Den nye aldersgrænse skal ses som en beskyttelse, mener hun:

For mig handler det om, at vi som samfund tør beskytte det vigtigste. Det er selvfølgelig vores børn – men det er også vores demokrati. De sociale medier kommer til at splitte os i atomer, og tonen er allerede blevet rigtig grim.

Statsministeren er desuden overbevist om, at en fast aldersgrænse vil gøre hverdagen lettere for både børn, forældre og skoler:

Det er jeg ikke i tvivl om. Ligesom når vi nu forbryder telefonen i skolen, så gør det det også meget lettere for læreren og i øvrigt også for børnene. At det ikke skal forhandles. At det ikke er en mulighed. Det er bare sådan, det er. Når man er i skole, så modtager man undervisning, og man er en god kammerat. Og derhjemme, der kommer der selvfølgelig stadigvæk til at være nogle diskussioner, men jeg tror faktisk, at det bliver lettere for forældrene. Fordi når der er flere grænser i skolen, og når der er en aldersgrænse i det hele taget, så understøtter det jo også, når forældrene så siger, læg skærmen væk, når vi spiser aftensmad. Eller man må ikke have den med, når man går i seng om aftenen.

Valget på tirsdag: Statsministerens budskab til danskerne

Med Kommunal- og Regionsvalget lige om hjørnet bad vi hende afslutningsvis om et budskab til vælgerne:

Jeg håber, de stemmer socialdemokratisk. Selvom vi står i en urolig verden, og selvom militær oprustning er vigtig, skal vi have et stærkt velfærdssamfund på den anden side af det her.

Da Mette Frederiksen efterfølgende indtog scenen i MovieHouse i Slagelse, blev det med en fyldt sal af borgere, der også ønskede at stille spørgsmål, lufte bekymringer og høre mere om regeringens visioner.

Og anført af tv-vært Ida Wohlert blev der diskuteret en bred vifte af aktuelle temaer – blandt andet fødevarepriser, Ukraine-krigen, Ruslands trussel og klimaforandringerne.

En ting er sikker: Samtalen om Danmark fortsætter – også efter valget tirsdag.

Husk at gøre din stemme gældende

Kommunal- og Regionsvalget nærmer sig, og tirsdag den 18. november går danskerne til stemmeurnerne.

Din stemme er med til at forme rammerne for den hverdag, vi alle er en del af – både lokalt og regionalt. Uanset hvem du støtter, er det vigtigste at møde op og være med til at sætte retningen for fremtidens Danmark.

10. november 2025

Genopdag balancen med Abhyanga – Ayurvedisk helkropsmassage

Hos klinikken På Toppen v/Majbritt Rasmussen i Frederikssund tilbydes Ayurvedisk – Abhyanga-massage, som er en helkropsbehandling med rødder i den indiske sundhedsfilosofi, der styrker kroppen og beroliger sindet.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: På Toppen

Trænger du til en pause, der hensætter sind og krop i en følelse af dyb ro? Majbritt Rasmussen, indehaver af klinikken På Toppen, tilbyder Abhyanga – Ayurvedisk-massage i rolige og trygge omgivelser.

Behandlingen udføres med varm olie og lange, rolige strøg, der beroliger nervesystemet og hjælper kroppen med at finde tilbage til sin naturlige balance. Mange oplever, at de kommer helt ned i gear, hvor det parasympatiske nervesystem begynder at arbejde med at hele sig selv.

Fordele ved Abhyanga-massage inkluderer:
  • Forbedret søvnkvalitet
  • Styrket immunforsvar
  • Mindre stress og uro
  • Lindring af både kroniske og diffuse smerter
  • Reduktion af uro i benene (restless legs)
  • Giver huden glød og næring
Majbritt Rasmussen, indehaver og behandler, På Toppen.

En klient med kroniske smerter og søvnproblemer fortæller, hvordan massagen havde en positiv effekt på hende:

Jeg har faktisk haft det rigtig godt i kroppen. Den har føles lidt tung, men samtidigt mere afslappet end længe. Natten efter min behandling sov jeg næsten 7 timer, hvilket er næsten uhørt. Så tak for en rigtig god behandling.

Behandlingen tilpasses individuelt. For nogle er én behandling nok, hvorimod det ved f. eks. stresstilstande anbefales et længere forløb. Det er vigtigt for Majbritt, at hendes klienter føler sig i trygge hænder og passet på, når de lægger sig på briksen til en behandling. Sammen har I en dialog om, hvad der føles rigtigt for dig og din krop.

Pris: 800 kr.
Tilvalg: Tørbørstning +100 kr.

Du finder mere information om behandlingen på bookingsiden. Klinikken er beliggende på Bøgealle 19, 3600 Frederikssund.

På Toppen v/Majbritt Rasmussen

Har du brug for en pause? Klinikken På Toppen v/Majbritt Rasmussen giver dig ro i kroppen, glød i huden og energi i hverdagen.

Annoncørbetalt Indhold

Trænger du til dyb afspænding og et øjebliks luksus midt i hverdagen? Hos På Toppen på Bøgeallé 19 i Frederikssund får du skræddersyede wellness-behandlinger, der sænker tempoet, løsner spændinger og giver ny energi.

Majbritt sikrer nærværende behandlinger med faglighed i fokus i rolige omgivelser. Majbritt arbejder med en helhedsorienteret tilgang til kroppen og sindet, der hjælper nervesystemet i balance.

Hos På Toppen kan du bl.a. få disse behandlinger: 
  • Japansk Lifting, der giver en naturlig glød og afspænding af ansigtet
  • Massage, der afspænder og smertelindrer
  • Hotstone-massage og saunatæppe-behandling, der giver en dyb varme “helt ind i knoglerne”
  • Ayurvedisk Abhyanga, der er en langsom, nærende oliemassage, der får hele systemet ned i gear
  • Cupping, som booster cirkulationen og blødgør spændinger
  • BMS-akupunktur og laserbehandling, der hjælper med smertelindring, søvn, stress, hormonelle ubalancer, kvindelidelser, rygestop, appetitregulering og pollenallergi
  • Non-invasiv opstramning og fedtreduktion med moderne apparater
Klar til at lande blødt i kroppen?

Til behandlingerne kan du vælge små tilvalg som tørbørstning, ekstra fodmassage eller nakkespændingsfrigørelse, som forlænger og forstærker oplevelsen. Du kan desuden købe gavekort og produkter direkte i klinikken. Hver 6. ens behandling er gratis som en del af klinikkens loyalitetsordning.

Læs mere om På Toppen og dine behandlingsmuligheder på hjemmesiden ayurvedapaatoppen.dk.

Book nemt online på dette link, hvor du finder den fulde oversigt over alle behandlinger. Har du spørgsmål, kan du skrive en sms til 22 73 02 28.

4. november 2025

Mette Frederiksen: “Ved kommunalvalget er det velfærd, der er det vigtigste”

I disse dage besøger statsminister Mette Frederiksen (A) borgere og partifæller landet over. Vi mødte hende i Silkeborg den 1. november til en snak om lokalpolitik på tværs af landet.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Stefan Cavalieri

Plakaterne hænger tæt, og kandidater deler håndtryk og bolsjer ud i gaderne for at få os til at sætte et kryds i netop deres boks til kommunalvalget den 18. november 2025. Men hvad betyder vores stemme, og hvad er det, vi skal tage stilling til, når det handler om kommunalpolitik? Det talte vi med Mette Frederiksen om, da hun besøgte Silkeborgs borgere og borgmester lørdag den 1. november.

Den nære politik skal fylde i valgkampen

Silkeborgs Torv dannede ramme om et politisk møde mellem borgere, lokale politikere og statsminister Mette Frederiksen, som var kommet for at støtte op om Socialdemokratiets kandidater og borgmester Helle Gade (A) og høre, hvad der rører sig lokalt.

Om sin tilstedeværelse i landets socialdemokratiske kommuner, siger Mette Frederiksen:

Jeg tror, det gør noget, når man som parti står sammen på tværs af det lokale og det nationale.

Hun understreger, at regeringen og kommunerne har en tæt dialog om de udfordringer, der fylder, især økonomien, og hvordan man bedst kan understøtte lokale løsninger.

Silkeborg fremhæves som et eksempel på en kommune, hvor det går godt, og derfor ender samtalerne med lokalpolitikere og borgere ofte på de helt konkrete og nære velfærdstilbud. Dagsordenerne varierer fra kommune til kommune, men velfærden er i fokus på tværs af byerne:

Folk er optaget af, hvordan børnene har det i børnehaven, og hvordan skolen fungerer. Velfærden er den røde tråd, siger statsministeren og peger på, at det netop er dét, den politiske dialog skal handle om op til valget:

Jeg synes, det er det, den kommunale valgkamp skal handle om, fordi det er det, kommunalpolitikkerne sidder og træffer beslutninger om. For mig handler kommunalvalget jo i virkeligheden om alt det, der er vigtigst i vores hverdag. Det er handicappolitik, det er børneområdet, det er, hvordan byen hænger sammen.

En klar opfordring

Statsministerens besøg handler ikke kun om opbakning til partifæller. Det handler i høj grad også om at være til stede og i øjenhøjde med borgerne i de kommuner, hun besøger:

Når vi er her i dag, står på gaden og er tilgængelige, så er det vores forsøg på, hvis der er nogle barrierer, at være med til at bryde dem ned. Vi gør jo, hvad vi kan for at være til stede. Hvis man har nogle idéer, eller hvis man har noget, man ikke synes fungerer godt – ris, ros – så kom og sig det til os. Vi vil gerne høre det, og vi vil selvfølgelig også gerne gøre tingene anderledes, når der er noget, der ikke er, som det skal være.

Vi beder statsministeren om at pege på én ting, vælgerne skal tænke på, når de går til stemmeurnerne:

Velfærd, vil jeg sige. I kommunalvalget er det velfærd, der er det vigtigste.

Valgdeltagelsen: en demokratisk udfordring

Valgdeltagelsen ved kommunalvalg ligger generelt lavere end ved folketingsvalg, og det rejser spørgsmålet om, hvordan man kan styrke borgernes engagement i lokalpolitik:

Vi forsøger at være så tydelige som muligt om, at der er valg. Det er jo også derfor, jeg er her nu, siger Mette Frederiksen og fortsætter:

Jeg ved faktisk ikke, hvad man kan gøre mere end at opfordre folk. Vi lever i verdens bedste demokrati, så jeg synes, at man skal bruge de muligheder, man har. Jeg synes egentlig også, at man har en forpligtelse til at gå ned og være med til at stemme og orientere sig i den lokale presse.

Deltag i demokratiet

Besøg din kommunes hjemmeside for løbende opdateringer om kommunal- og regionsvalget. Her kan du læse, hvilke beslutninger din stemme påvirker i dit nærområde, og få en samlet liste over lokale kandidater, så du kan sætte dit kryds der, hvor det giver mening for dig.

6. oktober 2025

CFMOTO Storehouse køber legendariske lokaler nær Frederikssund

Motorcykelentusiaster kan se frem til en ny butik på Sjælland med salg og service af CFMOTO motorcykler.

Af: CFMOTO | Foto: CFMOTO
PRESSEMEDDELELSE

CFMOTO Storehouse, tidligere JJ Motorcykler, har købt det legendariske og historiske Jaguar House, som ligger i Store Rørbæk, et stenkast fra Frederikssund.

Butikken får en let opdatering, og det tilhørende værksted skal indrettes til at kunne servicere motorcykler. Der er ikke tale om en fuld modernisering af lokalerne, da historiens vingesus fra tiden som Jaguar House skal bevares og respekteres så vidt muligt.

Jeg har stor respekt for Johan Bendixen, og det han har udrettet med Jaguar House. Vi ønsker at hylde hans historie og føre ånden videre. Johan har betroet os med hele sit livsværk, og støtter os fuldt ud. Vi glæder os til at føre historien videre med salg af CFMOTO, udtaler Jonas Jørgensen, indehaver af CFMOTO Storehouse.

Med fuld støtte fra CFMOTO og den svenske distributør i ryggen er der alle forudsætninger for den ultimative motorcykelbutik i Danmark.
Åbningsdagen er endnu ikke offentlig, men forventes at være i december 2025 eller januar 2026. Planerne om en stor åbningsfest er i fuld gang, interesserede kan med fordel følge med på sociale medier.

Jaguar House

I 1971 grundlagde Johan Bendixen Jaguar House med en enkel idé: at gøre sin passion for engelske luksusbiler til sin livsvej. Allerede som helt ung havde han haft sans for biler med sjæl og historie. Hans første store bilkøb var en Cadillac fra 1946, Gustav Wincklers gamle convertible. Men det var Jaguar, der for alvor satte kursen. På en konkursauktion samme år købte han sin første Jaguar, og herfra voksede kærligheden til mærket.

Jaguar House blev hurtigt et samlingspunkt for entusiaster, samlere og ejere af klassiske engelske biler. Gennem årene har virksomheden ikke blot importeret og solgt Jaguarer, men også Bentley og Rolls-Royce. Med værksted, reservedelslager og en særlig ekspertise i selv udgåede originaldele har huset været et sted, hvor selv de mest krævende bilentusiaster har kunnet finde hjælp og rådgivning.
Virksomheden tilbød limousinekørsel i klassiske Rolls-Royce-modeller, som blev brugt til alt fra bryllupper og festlige begivenheder til repræsentative arrangementer.

Da Jaguar House kunne fejre sit 50-års jubilæum, stod det klart, at Johan Bendixens livsværk havde sat sit præg på dansk bilkultur. Hans engagement rækker langt ud over handel og service: det handler om at bevare historiens vingesus og lade næste generation opleve det samme.
I dag står Jaguar House som et vidnesbyrd om, hvad passion kan skabe. Et hus fuld af historier, biler med sjæl og en grundlægger, der aldrig har givet slip på fascinationen af klassiske engelske køremaskiner.

Historien om Jaguar House er fascinerende og fyldt med spændende detaljer – vi anbefaler interesserede at svinge forbi butikken, når vi åbner op igen. Vi deler gerne ud af de gode historier, og laver blandt andet en væg med den fulde historie over lokalerne.

CFMOTO Storehouse

Stifter og ejer Jonas Jørgensen har mange års erfaring med motorcykler – han fik sin første motocrossmaskine i dåbsgave! Gennem hele sit liv har Jonas dyrket motorsport og arbejdet på værkstedet. Jonas er uddannet motorcykelmekaniker og har over 10 års erfaring med en efteruddannelse fra Ducati.

JJ Motorcykler havde sin officielle start i 2021, hvorefter det hurtigt tog fart.
Efter et par år som officiel Suzuki-forhandler og værksted, fik Jonas øjnene op for CFMOTO, som nu udgør størstedelen af salget. I samme periode flyttede virksomheden til større lokaler på Dalagervej 6C i Randers, hvilket stadigvæk er den aktuelle adresse for afdelingen i Jylland. Butikken har indtil videre solgt over 300 CFMOTO-motorcykler i år.

Det nylige navneskifte og udvidelsen er en del af den strategiske plan, der er lagt for at tage yderlige markedsandel og bygge et solidt fundament, som kan varetage opgaven for en større kundegruppe. Opgaven skal løftes på et hidtil uset kvalitetsniveau, samt nytænkende setup.

Nu er det nemmere at få bevægelse og leg i alle børnehaverne i Frederikssund Kommune

Pædagoger og medhjælpere i børnehaverne i Frederikssund Kommune kan nu, på en ganske almindelig dag, tage alle børn med på en fantasifuld og sjov tur på enten Bondegården, Zoofari eller Rumfart. Bevægelseskonceptet Action Kids er nemlig kommet til alle børnehaverne i Frederikssund Kommune, og det giver mulighed for mere bevægelse og leg til alle børnehavebørn.

Af: Action Kids | Foto: Action Kids
PRESSEMEDDELELSE

Takket være Topsoe Frederikssund har den almennyttige forening Action Kids overrakt 38 kasser til Frederikssund Kommune. Fonden støtter primært aktiviteter målrettet børn og unge i Frederikssund Kommune inden for områderne naturvidenskab, kultur, sport og humanitære formål.

Action Kids er Danmarks største bevægelseskoncept direkte henvendt til børnehavebørn. Konceptet er udarbejdet i samarbejde med ergoterapeuter, fysioterapeuter og pædagoger med henblik på at motivere børn til mere bevægelse gennem leg, og dermed give institutionerne en innovativ, skærmfri og nem måde at integrere mere motion i dagligdagen.

Ved hjælp af en fortællerstemme, samt musik, lydeffekter og farverige tegninger bliver børnene guidet gennem en række fantasifulde historier, hvor de kan tage på bondegårdsbesøg, på zoofari eller på rumrejse. Konceptet henvender sig også til børn, der normalt ikke deltager i sport eller konkurrenceprægede aktiviteter, da det ikke præsenteres som motion, men som interaktionsbaseret historiefortælling.

Ifølge Action Kids’ projektleder, Thomas Fedder, er tanken bag Action Kids, at børnene slet ikke opdager, at de dyrker motion:

Historierne er inddragende og skal sætte gang i fantasien. Undervejs får børnene forskellige opgaver, de skal løse, hvor de aktivt bruger kroppen. Det er aktiviteter, der passer til fortællingens forløb, og idéen er dermed, at børnene fokuserer mere på at løse opgaven end på, at de motionerer.

Fra institutionsledere der også har benyttet Action Kids, lyder det blandt andet:

Vi har i Frederikssund kommune været en del af ”Projekt Børneliv i sund balance”. Action Kids blev et super supplement til de bevægelsesoplevelser, vi skulle etablere i forbindelse med projektet.

Som leder i børnehuset oplever jeg, at brugeroplevelsen er rigtig god. Med Action Kids oplever vi, at det er plug and play, og at det kan gennemføres med minimal forberedelse. Så jeg oplever det som et godt allround redskab, der både kan hives frem i en snæver vending, når der skal findes på noget hurtigt, men også kan indgå i en planlagt forløb.

-Lykke Verup, institutionsleder i Børnehuset Mariendal.

I forhold til børnene oplever vi, at det er en aktivitet de efterspørger, og som de efterfølgende leger videre med i selvetablerede lege på legepladsen.

Flere af børnene har introduceret Action Kids for deres forældre, og har via YouTube også brugt aktiviteterne og hørt sangene derhjemme.

-Lykke Verup, institutionsleder i Børnehuset Mariendal.

Børnene er vilde med det, og efterspørger det.

– Rikke Sørensen, pædagog og Dorte Remfeldt, pædagogisk assistent, Børnehuset Mariendal.

1. oktober 2025

Charity for Cancer mangler kun 27 medlemmer for at blive godkendt som NGO

Charity for Cancer står på tærsklen til en vigtig milepæl. Organisationen mangler blot 27 medlemmer for at kunne registreres som en officiel NGO, og du kan gøre en vigtig forskel.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Kim Guhle /Charity for Cancer

Charity for Cancer har i flere år arbejdet målrettet for at støtte kræftramte og deres pårørende gennem oplysning, fundraising og fællesskab. Organisationen har allerede opnået stor opbakning, men for at blive anerkendt som en Non-Governmental Organization (NGO) kræver det et bestemt antal registrerede medlemmer, og nu mangler der kun 27.

At blive en NGO vil åbne nye døre for Charity for Cancer. Det vil give adgang til flere ressourcer, større troværdighed og mulighed for at søge støtte fra både nationale og internationale fonde. NGO-status vil også styrke organisationens stemme i den offentlige debat og give bedre muligheder for at samarbejde med andre aktører på kræftområdet.

Et kald til fællesskabet

Kim Guhle, stifter og administrerende direktør i Charity for Cancer, opfordrer på organisationens vegne alle, der ønsker at gøre en forskel, til at melde sig ind. Et medlemskab er ikke kun en støtte til en god sag. Det er også et skridt mod at styrke en organisation, der arbejder for livsvigtig forandring.

Hvis du vil være med til at gøre en forskel og hjælpe Charity for Cancer med at nå NGO-status, kan du melde dig ind via organisationens hjemmeside. Et medlemskab hos Charity for Cancer koster 200 kr. om året, og pengene går ubeskåret til den gode sag.

30. september 2025

Fra Hillerød til Aarhus: George og Martin byder velkommen i nyt autocenter

Efter stor interesse åbner Byens Autocenter officielt dørene til den nye afdeling i Aarhus den 5. oktober, og fejrer begivenheden med en festlig åbningsdag for både nye og gamle kunder.

Af: Nete Hjort Ploug | Foto: Byens Autocenter Aarhus
Annoncørbetalt Indhold

George (t.h.) og Martin (t.v.) står klar til at modtage kunder fra nær og fjern i Byens Autocenter Aarhus. Det er ikke kun de to bilsælgere, der glæder sig til at kunne byde velkommen. Byens Autocenter Hillerød har oplevet stor interesse fra kunder, der efterspørger en afdeling i Jylland, og nu bliver ønsket til virkelighed.

Mere end 25 års erfaring

Afdelingen i Hillerød åbnede i 1997, hvor George indtil for nylig har haft sin gang de sidste 15 år. Autocentret har altid haft stor interesse fra kunder i hele Danmark, men afstanden gjorde naturligt hele købs- og salgsprocessen besværlig for både autocentret og sine kunder.

Mange har ofte sagt til os: “Gid, I havde en afdeling i Jylland”. Det har vi nu, siger George, der skal betjene kunderne fra den nye afdeling sammen med sin makker, Martin, der også har en baggrund som bilsælger gennem mange år. George forstætter:

Vi har brugt meget tid på at finde ud af, hvor det ville være bedst for vores kunder at åbne en ny afdeling. Vi synes, at vi har fundet det bedste sted i Aarhus, så vi greb chancen.

Både i afdelingen på Sjælland og i Jylland kan du forvente at møde sælgere, der vil gå den ekstra mil for at gøre handlen til en god og tryg oplevelse:

Vores topprioritet er altid kundens tilfredshed, siger George, der også påpeger, at Byens Autocenter er en af de stærkeste på markedet i forhold til finansiering og forsikringer:

Vi samarbejder med fire forskellige banker og tilbyder forsikringer samt udvidet garanti, så kunden kan være tryg. 

Byens Autocenter handler med biler i et bredt udvalg af prisklasser og mærker. Med deres omfattende erfaring og kendskab tilbyder de kompetent rådgivning, der sikrer kunderne en god og tryg handel, hvad enten de vil sælge eller købe.

Åbningsfest søndag den 5. oktober

Kom med indenfor, når Byens Autocenter markerer åbningen af den nye afdeling i Aarhus. Dig og hele familien kan se frem til en hyggelig og uformel atmosfære med forskellige overraskelser i løbet af dagen. Autocentret byder på lidt godt til ganen til alle, der kommer og fejrer dagen med dem. Børnene bliver heller ikke glemt: der uddeles godteposer med små overraskelser.

Det kan du glæde dig til:
  • Masser af biller
  • Overraskelser i løbet af dagen
  • Forfriskninger: sødt, koldt og varmt
  • Godteposer til børnene
  • Masser af god stemning og glade mennesker

Adresse: Bredskiftevej 2, 8210 Aarhus V
Dato: Søndag den 5. oktober
Tidspunkt: Kl. 11.00 – 17.00

Arrangementet er åbent for alle, og George og Martin glæder sig til at byde besøgende fra nær og fjern velkommen til en dag med smil, stemning og masser af biler i mange prisklasser.

11. september 2025

Projektkontor til førerløse S-tog i Vinge opført af midtjysk modulproducent

Der er fuld gang i udviklingen af byen Vinge, hvor DSB forventer at etablere et helt nyt togværksted til fremtidens førerløse S-tog i Frederikssund Kommune, når den nødvendige lokalplan og myndighedsbehandling er faldet på plads. I projekt- og byggefasen, der forventes afsluttet i 2031, skal projektkontoret holde til i nyopførte, præfabrikerede moduler fra Concept Living by abc i midtjyske Engesvang. De træbaserede moduler er opført på skruefundamenter og er bygget, så de både kan udvides og flyttes efter behov.

Af: Concept Living by abc | Foto: Concept Living by abc
PRESSEMEDDELELSE

Et af Danmarks største byudviklingsprojekter, byen Vinge i Frederikssund Kommune, skal på sigt være hjem for mellem 10.000 og 20.000 indbyggere. Byens erhvervsområde skal desuden rumme et helt nyt værkstedsareal på omkring 25.000 kvadratmeter til DSB’s fremtidige førerløse S-tog. Opførelsen af værkstedsfaciliteterne kræver naturligvis en hel del planlægning, og selve byggefasen forventes afsluttet i 2031 – i perioden frem til da kommer projektgruppen til at sidde i helt nye kontorfaciliteter opført som præfabrikeret modulbyggeri.

Med så omfattende et byggeprojekt har det ualmindelig stor værdi for det daglige samarbejde, at projektgruppen fysisk kan være til stede tæt på byggepladsen helt fra start. Vi kommer til at arbejde tæt sammen på tværs af bygherre, leverandører og rådgivere, og det har derfor været en klar prioritering fra vores side at etablere ordentlige og fælles kontorfaciliteter, siger Betina Søreide Lose, afdelingsleder, Byggeri Øst, hos DSB, og fortsætter:

Vi har lagt stor vægt på funktionaliteten i bygningerne, som blandt andet indeholder et storrumskontor og mødelokaler. Det stiller krav til indretning og akustikløsninger, så støjen minimeres. Vi er meget tilfredse med resultatet. Både lyd, lys og indretningen er velfungerende og matcher vores behov.

Op til 60 personer

De nye kontorfaciliteter har plads til omkring 40 personer og kan på længere sigt udvides til at kunne rumme omkring 60 personer i alt.

Det har været vigtigt for os, at byggeriet var fleksibelt, så det allerede fra starten er opført med mulighed for udvidelse. Hele vejen igennem har Concept Living været fleksible og løsningsorienterede. I det lys er vi meget tilfredse med det færdige resultat, fortæller Betina Søreide Lose.

Det er den midtjyske modulproducent Concept Living, søstervirksomhed til ABC Pavilloner, som står bag kontorfaciliteterne, der er fordelt på 14 moduler og i alt 742 kvadratmeter. Concept Living er totalentreprenør på opgaven, som er designet og bygget fleksibelt.

Fra kontraktindgåelse til de færdige moduler i Vinge er der gået knap fem måneder, hvilket er temmelig hurtigt for både projekttype og kompleksitet. Modulerne i træ er opført efter princippet om design for adskillelse, så de senere kan enten flyttes eller ændres, hvis nye behov opstår. Foruden trækonstruktionen bidrager luft-til-vand-varmepumper og solceller til en øget energieffektivitet. De er desuden opført på skruefundamenter, som letter en eventuel senere flytning og samtidig sparer store mængder beton, forklarer Tobias Wilms, projektleder hos Concept Living.

Vinge udbygges gradvist over de næste 25-30 år, og med visionen om at bygge den perfekte by fra bunden med fokus på bæredygtighed, enkelthed, nærvær, natur og byliv er der stor opmærksomhed på, hvordan nye bygninger i området tager sig ud. Det gælder også bygningerne til DSB’s projektkontor. Derfor har der – udover funktionaliteten – også været krav til modulbyggeriets æstetiske udtryk.