En fuldtidsstilling, der henvender sig til en person, som ønsker at udvikle sig inden for kvægfaget.
Den primære arbejdsfunktion er i kostalden med pasning af køer og optimering af malkerobotter, herunder management, indberetning af registreringer til det offentlige system, reproduktionsopfølgning i samarbejde med dyrlæge, inseminør og foderrådgiver mv.
Der blandes TMR-foder til køer. Fodring af kalve og ungdyr vil også være en del af hverdagen. Traktorkørsel forekommer i højsæsoner.
Stillingen er velegnet til en nyuddannet kandidat med relevant praktisk erfaring inden for malkekvæg. Der er mulighed for at bo i eget hus nær gården.
Jobstart er den 1. september 2026 eller senere. Bedriften venter gerne på den rette person.