Ledsager med pædagogisk baggrund søges til en sød 27-årig kvinde i Frederikssund. Opstart er til oktober.
Om borger:Borger har Down Syndrom og er meget selvhjulpen. Hun er lidt besværet i sine bevægelser og kan ikke gå alt for lange ture. Hun forstår korte og præcise sætninger. Borger kan være svær at forstå. Når relationen er skabt, vil det blive nemmere at forstå borgeren.
Borger har brug for struktur og forudsigelighed. Det er derfor vigtigt, at ledsager og borger har lagt en plan fra start omkring, hvad dagsordenen er. Hun er en kvinde, som har sine meninger, holdninger og systemer.
Borger har viden om mange ting og interesserer sig for stamtræ, familie og kendte personer. Hun er glad for musik, både at synge og lytte til musikken. Ligeledes nyder hun at gå på loppemarkeder, tage en tur på kirkegården, cykle på side by side, tage i biografen og på museer. Borger kan også godt lide at tage i svømmehallen. Her vil du skulle med i vandet og hjælpe med personlig pleje.
Om dig:- Du er omsorgsfuld og nærværende.
- Du er moden og robust.
- Du kan skabe forudsigelige og strukturerede rammer.
- Du er uddannet pædagog eller har anden relevant erfaring.
Der er mulighed for at blive aflønnet som pædagog eller efter anden relevant erfaring.
Arbejdstid:Stillingen er på op til 15 timer om måneden. Hun ønsker ledsagelse i weekender i ulige uger og nogle tirsdage, varighed omkring 2-5 timer, alt efter hvad I skal.
Borger bor på et bosted. Aftaler laves i samarbejde med borger og bosted.
Vil du være DUOS' nye kollega? DUOS holder samtaler løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Ledsagelse- og Omsorg på 3634 8128.
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension er i henhold til landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.
I DUOS hjælper DUOS mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber DUOS efter at være til stede der, hvor behovet er. DUOS kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og DUOS ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis DUOS' ydelser skal have værdi.