SOSU-elev

Drømmer du om at gøre en forskel som SOSU-elev? Frederikssund Kommune søger engagerede elever til start i 2026.

SOSU-elev

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Er du Frederikssund Kommunes nye SOSU-elev?

Frederikssund Kommune søger løbende engagerede social- og sundhedshjælper- og social- og sundhedsassistent-elever til start på uddannelsen i løbet af 4. kvartal 2026. Dette stillingsopslag er henvendt til dig, der har:

  • Søgt om optagelse til start på grundforløb 2 hos SOSU H.
  • Gennemført eller er i gang med grundforløb 2.
  • Gennemført social- og sundhedshjælperuddannelsen.

En fremtid med…

  • Gode jobmuligheder.
  • Meningsfulde arbejdsopgaver, der gør en forskel for andre.
  • En uddannelse, der udvikler dig både fagligt og personligt.

Hvis dette lyder som noget for dig, er uddannelsen hos Frederikssund Kommune det rette valg.

Derfor vælger elever Frederikssund Kommune

Tidligere elever fremhæver følgende fordele ved at tage SOSU-uddannelsen hos Frederikssund Kommune:

  • En personlig vejleder, der følger dig gennem hele uddannelsen.
  • Løbende feedback og støtte, der sikrer, at du føler dig tryg og godt forberedt til jobbet.
  • Mulighed for at arbejde med forskellige arbejdsområder inden for SOSU-faget.
  • Et inkluderende arbejdsmiljø, hvor du møder kollegaer i alle aldre og fra forskellige baggrunde.
  • Fagspecifik sprogstøtte i oplæringsperioderne, hvis dansk ikke er dit modersmål.
  • Et stærkt fællesskab, hvor elever trives og udvikler sig.

Min personlige vejleder er altid glad, smilende og omsorgsfuld. Hun er en stor årsag til, at jeg ikke droppede ud, da jeg havde problemer med skolen i 1B. Hun motiverede mig til at fortsætte og gav mig blod på tanden. Det resulterede i, at da jeg kom tilbage til skolen igen, steg mine karakterer, og jeg fik min selvtillid tilbage.

Løn under hele uddannelsen

Du modtager løn under hele uddannelsesforløbet.

Er du under 25 år, får du elevløn. Er du 25 år eller ældre, får du voksenelevløn.

Du ansættes på 37 timer om ugen, gældende både for skole- og oplæringsperioder.

Kvalifikationer

For at komme i betragtning til stillingen skal du:

  • Have et optagelsesbrev fra SOSU H (hvis du skal starte på grundforløb 2), eller
  • Have gennemført eller være i gang med Grundforløb 2 til SOSU-uddannelserne, eller
  • Have bestået Social- og Sundhedshjælperuddannelsen.
  • Kunne fremvise en acceptabel privat straffeattest.
  • Være mødestabil, engageret og ansvarsbevidst.
  • Tage medansvar for din egen læring og udvikling.

Sådan ansøger du

For at ansøge skal du:

  • Udfylde Frederikssund Kommunes ansøgningsskabelon og vedhæfte CV samt motiveret ansøgning.
  • Vedhæfte optagelsesbrev fra SOSU H (for dig, der skal starte med et grundforløb).
  • Vedhæfte dokumentation for bestået grundforløb 2 eller bestået SSH-uddannelse.
  • Vedhæfte eventuelt andre relevante dokumenter.

Frederikssund Kommune afholder løbende samtaler.

Ved ansøgning til ansættelse med start på grundforløb 2, skal Frederikssund Kommune have modtaget din ansøgning senest 4 uger før uddannelsesstart.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Personlig vejleder Elena Rasmussen på telefon 23 80 55 23.

Frederikssund Kommune ser frem til at modtage din ansøgning.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Elev, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Frederikssund Kommune
Location Icon
Adresse Frederikssund
Calendar Icon
Kontaktperson Elena Rasmussen
phone Icon
Telefon 23 80 55 23
Se stillingsopslag