Weekend aflaster søges til 7 årig dreng i Frederiksværk

Er du klar til at gøre en forskel som weekend aflaster for en energisk dreng i Frederiksværk? Grib denne meningsfulde mulighed!

Weekend aflaster søges til 7 årig dreng i Frederiksværk

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Til en energifyldt dreng på 7 år med ADHD søges en medarbejder, der gerne har kendskab/erfaring til ADHD.

Det vil primært dreje sig om ca. 4 timer hver anden lørdag (lige uger), typisk fra ca. kl. 10.00-14.00.

Om dig:

Det er vigtigt, at du har erfaring eller kendskab til ADHD eller Aspergers. Har du ikke personlig erfaring med ADHD, har du muligvis en uddannelse som pædagog.

Du skal kunne skabe tryghed og forudsigelighed, og du skal kunne aflæse, hvornår der skal afledes eller aktiveres.

Lidt om drengen og opgaven:

Han er 7 år gammel og diagnosticeret med ADHD og Aspergers. Han er en dreng, der er fyldt med energi først på dagen og meget træt om eftermiddagen. Han er meget aktiv og vil gerne lave aktiviteter udenfor. Om det er en tur på legepladsen, en cykeltur eller andet. Han er meget impulsiv og kan til tider være larmende, fordi han har lyde-tics.

Hans Aspergers kommer til udtryk ved, at han skal forberedes og vide, hvorfor man skal gøre ting. Eksempelvis: Hvorfor skal vi have en jakke på, når det er koldt udenfor? Han er en meget kærlig og udadvendt dreng med mange følelser. Som medarbejder skal du være meget tydelig omkring, hvad der skal laves, samt grænserne. Du skal kunne mærke efter, hvordan hans energi er, og have meget tålmodighed, da beskeder ofte skal gives flere gange.

Formålet er at aflaste forældrene, så de kan have mulighed for at forlade huset uden bekymringer for deres barn.

DUOS A/S gør opmærksom på, at der er allergi for katte i hjemmet, så har du en indekat, eller har meget kat i tøjet, kan det være en udfordring.

Vil du være DUOS A/S' nye kollega?

Send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. DUOS A/S holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse er snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder Allan Ugilt på telefon 61410847.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 3.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–10 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 3600 Frederikssund
Calendar Icon
Kontaktperson Allan Stjerne Ugilt
phone Icon
Telefon 36344989
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

3600 Frederikssund

Se større kort