Med varmeværkets centrale placering i Frederikssund og nem adgang til indfaldsveje, er det en ideel placering for en elbil-ladestation. Vi er begejstrede for at bidrage til udviklingen af Frederikssunds infrastruktur, udtaler Morten Hersoug, CEO fra E.ON Drive Infrastructure.Varmechef i E.ON, Søren Baungaard Sørensen, tilføjer:
Vi vil rigtig gerne se varmeværket som et energi-samlingspunkt i Frederikssund. Fjernvarme er noget vi er fælles om. Og vi er ikke kun i gang med en stor omstilling af vores varmekilder, men også af transporten. 57 % af vores varme i Frederikssund kommer allerede nu fra vedvarende energikilder og vi ser frem til at fortsætte denne positive udvikling.
